Danmarks bedste rustbehandling | Spar 15% lige nu!
Dinitrol Center Hillerød | Telefon: +45 48 27 76 75

FOTODOKUMENTATION

Dinitrol introducerer fotodokumentation

Det er de færreste bilejere, der ved, hvor meget der kræves, når en bil skal rustbeskyttes. Samtidig er det svært for forbrugerne at gennemskue om rustbeskyttelsen er udført efter forskrifterne. Den uigennemsigtighed maner den landsdækkende kæde af rustbeskyttelsescentre Dinitrol nu til jorden med introduktionen af billeddokumentation ved førstegangsbehandlinger.

Selve det at sprøjte rustbeskyttelse på bilens vognbund og hulrum udgør kun en fjerdedel af hele rustbeskyttelsesprocessen. Adskillelse af diverse dækplader på vognbunden samt afmontering af inderskærme, er det vigtigste i hele processen og alfa omega for, om rustbeskyttelsen kan udføres effektivt. Det er de færreste forbrugere, der ved det, og med vores nye tiltag vil vi gerne vise, hvad forbrugerne får for pengene, forklarer teknisk chef hos Dinitrol, Mogens Vestergaard Hansen.

Dinitrol udfører rustbeskyttelse efter nøje fastlagte arbejdsrutiner og kriterier, og her indgår bl.a. adskillelse af hjul, inderskærme, bundskjolde mm. Fremover vil bilejere ved alle førstegangs- behandlinger som noget nyt modtage et certifikat samt en medfølgende Cd med foto- dokumentation af bilens undervogn, hvor kunden kan se, at bilen har været adskilt og er rustbeskyttet efter alle forskrifter.

– Kvaliteten og omhyggeligheden hvormed arbejdet tilrettelægges og gennemføres skal være i særklasse. Det er umuligt for almindelige bilejere at se, om rustbeskyttelsesarbejdet er udført grundigt og korrekt, men da vi udfører rustbeskyttelse efter nøje fastlagte krav, så har forbrugerne garanti for pengene, forklarer Mogens Vestergaard Hansen.

Ifølge Mogens Vestergaard Hansen, så er billeddokumentationen og certificeringen også værdifuldt den dag bilejeren evt. vælger at sælge bilen, fordi det er muligt at få en bedre pris for bilen, hvis det kan bevises, at den har været behandlet modrust.

Kontrolordning
Alle Dinitrols rustbeskyttelsescentre er underlagt Teknologisk Instituts kontrolordning, hvilket betyder, at der ikke kun stilles krav til selve behandlingen af bilerne. Også dagsproduktionen, produkterne og arbejdsrutinerne på det enkelte center er genstand for en hård gennemgang

– Teknologisk Instituts kontrolordning VKO-R er Danmarks eneste godkendte kontrolordning inden for rustbeskyttelse. Ordningen indebærer bl.a., at Teknologisk Institut uanmeldt aflægger besøg på rustbeskyttelsescentrene i hele landet og gennemfører kontrol af nogle af Instituttet indkaldte biler. Kontrollen omfatter 42 vigtige punkter på bilen, som alle har væsentlig betydning for kvaliteten af rustbeskyttelsen, siger Mogens Vestergaard Hansen.

Teknologisk Institut gennemfører kvalitetskontrol på årligt ca. 600 indkaldte biler